Retræteweekend for Kvinder
En weekend, hvor vi synker ind i en rolig energi og pusler om kroppen og sansninger, blandt andet gennem yoga- og afspændingsøvelser, meditationer og guidede “krop i koncentration”.
Vi går på opdagelse i, hvad det gør ved os når vi er stille, og stille sammen – hvad vi lægger mærke til, når vi giver os tid til lytte, til vores indre stemme.
”Vidste du, at når du mærker en længsel i din krop er det din sjæl, som fortæller dig at du skal lytte, og høre godt efter.”
Det er dage, hvor der skabes plads til at give det der fylder opmærksomhed. Det er dage, hvor der bliver tid til at være med det der er lige nu, og hvor du får mulighed for at bevæge dig langsomt og fordøje det som rumsterer i dig. Når du trækker dit vejr lidt dybere end du plejer, vender din opmærksomhed indefter og tillader dig at være – uden at skulle noget – så vil dit nervesystem få ro og du vil glide ind i en mental, kropslig og sjælelig fordøjelse.
En weekend, hvor du vil opleve en dybere kontakt til dit hjerte og din væren.
Her er et lille indblik i, hvad dagene kan byde på:
- Kontakt til din krop og sansninger – gennem yoga og afspænding
- Tid til at lytte, til det som kalder på din opmærksomhed
- Meditationer og guidede kropsscanninger
- Egentid – pusletid for dig selv
- Badetur, sauna og naturen
- Tid til at være stille og til at trække vejret lidt dybere
- Nyde at få maden serveret
En oversigt over dagene:
Fredag d. 9. juni:
Kl. 14.00 – 15.00: Ankomst, tid til at lande og indstille dig på at det er din tid – tid til at være.
Kl. 15.00 – 17.00: Vi mødes i vores fine lokale i haven med udsigt til vandet – Opmærksomhed, bevægelse – lade kroppen falde til ro og mærk dit åndedræt.
Kl. 18.00 – 19.30: Middag og hyggelig snak.
Kl. 19.30 – 21.00: Din krop får taletid – bevægelse og hjertedeling. Aftenen slutter af med en krop i koncentration-guidning.
Kl. 21.30 Egentid, godnat og sov godt!
Lørdag d. 10. juni:
Kl. 7.30 – 8.30: Morgenyoga og meditation.
Kl. 8.30 – 9.30: Fælles morgenmad.
Kl. 9.30 – 11.00: Bevægelse med opmærksomhed på lige nu.
Kl. 12.00 – og resten af dagen – stilhed med opmærksomhed på det der er. Her har du mulighed for og tid til at pusle om dig selv, gå en tur, bade, hvile, være i stilhed med de andre skønne kvinder eller blot for dig selv.
Kl. 12.30 – 13.30: Frokost i stilhed
Inden middagen, er der mulighed for en tur i sauna, for dig som har lyst til det.
Kl. 18.00 – 19.30: Fællesmiddag i stilhed.
Kl. 19.30 – 20.30: Vi mødes i vores lokale i haven, og afslutter dagen med en krop i koncentration-guidning.
Kl. 21.00 Egentid, godnat og sov godt!
Søndag d. 11. juni:
Kl. 7.30 – 8.30: Morgenyoga og meditation.
Kl. 8.30 – 9.30: Fælles morgenmad.
Kl. 9.30 – 11.00: Opmærksomhed på lige nu, reflektion og bevægelse ude og inde.
Kl. 12.30 – 13.30: Frokost og tid til at pakke.
Kl. 14.00 – 15.00: Afrunding, hjertedeling og tak for weekenden.
Maden du får serveret, er nærende, økologisk, vegetarisk mad, med masser af farver og smagsvarianter – så du bliver stimuleret på dine sanser. Alt det, som gør din krop godt, som din sjæl sukker efter og dit hjerte jubler over, for at kunne fordøje og restituere.
Undervisning og ord bliver formidlet af Bettina Østerby – læs mere her om Bettina https://bettinaoesterby.dk/om-bettina-oesterby/
Tidspunkt og sted:
Fra fredag eftermiddag d. 9. juni med indtjekning kl. 14.00 – 15.00 til søndag eftermiddag d. 11. juni med afslutning kl. 15.00.
Vi skal være i Villa Fjordhøj, Skælskør (ca.1 1/4 times kørsel fra København – 1 1/2 times kørsel fra Nordsjælland) tæt på skøn natur. Værelserne er enkle og der er hvad der skal være. Stedet emmer af kærlig energi og skøn karma, med en placering der inviterer til at bevæge dig langsomt.
Læs mere her om Villa Fjordhøj https://villafjordhoej.dk/
Du skal selv sørge for transport til og fra retrætet. Jeg hjælper gerne med at koordinere samkørsel, hvis du har brug for det.
Økonomi:
Pris pr. person v/enkeltværelse: 3200,- kr.
Pris pr. person v/delt dobbeltværelse: 2900,- kr.
Prisen inkluderer 2 overnatninger, ca. 10 timer hjertevarm undervisning (yoga, afspænding, meditation) mini oplæg og guidninger. Egentid med mulighed for at pusle om dig selv og fuld forplejning med nærende vegetarisk mad.
Ønsker du at dele værelse med en særlig kvinde, er der mulighed for det. Du skal blot give mig besked, så sørger jeg for det.
Du sikrer dig en plads ved at indbetale et depositum på 1500,- kr.
Restbeløbet betales senest d. 15. maj 2017. Depositum refunderes ikke.
En uge før retrætet, vil du modtage en lille hilsen fra mig med videre informationer og en huskeliste.
Hvem er retrætet for
Alle kvinder kan deltage, du behøver ikke at have erfaring med yoga, afspænding og meditation. Forudsætningen er, at du har lyst til at være med, at du har lyst til at gøre noget godt for dig selv og kan tage ansvarsfuld omsorg for egen proces.
Tilmelding
Du tilmelder dig ved at sende mig en mail på kontakt@bettinaoesterby.dk eller ringer til mig på 26 81 49 06. Du er også hjertelig velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du har spørgsmål i forbindelse med weekenden.
DE FØRSTE 6 KVINDER, SOM TILMELDER SIG OG BETALER, MODTAGER EN LILLE FORKÆLELSESGAVE VED ANKOMST!
Der tages forbehold for ændringer i programmet.