Kender du også til – at være supertravl i din hverdag, og at have en lettere vejrtrækning, som måske ikke når helt i dybden af din krop?
Her tre nemme tips til at forandre energien i en tung og travl herdag :
Brug gerne 5 – 10 minutter eller mere til hver tip. Du kan vælge èt tip, veksle i mellem dem eller tage alle tre på en gang.
1. tip – find et sted, hvor du ikke bliver forstyrret de næste 10 min.
Ryst så hele din krop igennem, bare giv den gas! Ryst arme, ben, hofter, balder, skuldrer, kinder alt hvad du kan!
Tag nogle dybe vejrtrækninger, og fortsæt din dag med fornyet energi.
2. tip – stil dig eller sæt dig, og brug 3-5 min på at have opmærksomhed på din vejrtrækning. Læg eventuelt en hånd på din mave, og se om det er muligt for dig at få din vejrtrækning ned til dine hænder.
Slut af med nogle dybe vejrtrækninger, og fortsæt din dag med fornyet energi.
3. tip – mærk dine fødder i underlaget – mærk dine ben (fra fødder til hofte) – mærk dine arme (fra hænder til skuldrer).
Tag et par dybe indåndinger og slip i udåndingen. Fortsæt din dag med fornyet energi.
God fornøjelse og god energi!