Læs hvorfor det er vigtigt at du bevæger dig langsommere, og hvordan det påvirker din indre energi.
Der er mange fordele ved, at bevæge dig langsomt. Det skaber adgang til vigtig visdom inden i dig og
– skærper din opmærksomhed på dig selv og din krop
– din vejrtrækning bliver dybere og mere rolig
– giver dig et lille pauserum
– skærper dine sanser
– giver dig færre temperatursvingninger
– du oplever – lige nu
– du bliver tydeligere for dig selv
– dit nervesystem falder til ro
– dit blodtryk vil elske dig for at bevæge dig langsomt
– du inviteres til at være tilstede, og opleve dit liv lige nu
Det er godt for dig, som er i din menopause og har mange temperatursvingninger, at bevæge dig langsomt. Det balancerer dine energiturer!
Når dit indre spetakel støjer – puster det til din energi og skaber flere temperatursvingninger.
Tag på eventyr i dit indre og se om du kan tage styringen!
Bevæg dig langsommere, vær nysgerrig og undersøgende på hvad og hvordan det forandrer sig hos dig.
Henrik og jeg har lavet en aftale om, at hver tirsdag aften er der slukket for al elektronik hjemme hos os.
Selvom jeg praktiserer langsomhed, mediterer dagligt, dyrker yoga og afspænding er jeg også ind i mellem udfordret. Når jeg kommer til aftensmaden, sniger der sig en lyst ind, til at sidde og slappe af med en god serie i fjernsynet eller surfe lidt rund på nettet.
Mit hoved prøver at overbevise mig om, at jeg slapper af mens jeg gør det.
MEEEN – det der i virkeligheden sker, det er at jeg gør noget, og slapper ikke af! Jeg fodrer en sult i den del af min hjerne, som ønsker at blive underholdt hele tiden. Ved ikke at følge den impuls til at gøre noget, støtter jeg at være med det der er – uden at gøre noget, inden i mig!
Tirsdag aften er blevet et fint pauserum for mig og Henrik – der er genskabt et særligt nærvær i mellem os, og i os.
Et andet pauserum, som jeg også holder af, det er når jeg mediterer. Både for mig selv og når jeg underviser i meditation.
Det er helt særligt at sidde sammen med en masse kvinder, og lade tilladelsen til at være, lige nu og her, med det der er – være i fokus.
Det er ren forkælelse og støtter langsomheden.
Kender du fornemmelsen af indre travlhed?
Fornemmelsen af en impuls til hele tiden at gøre noget, lige ordne noget, lige sørge for og fikse noget, liiiige…. et eller andet.
Det sætter sving i energierne og skruer op for din indre temperatur.
Det kan give trang til sukker, kage, en cigaret, et glas vin, en ekstra kop kaffe-latté eller en plade chokolade. Også vil dine energiturer og indre temperatur hoppe og danse endnu mere!
En uhensigtsmæssig cirkel er startet!
Prøv i de næste par uger at bevæge dig langsommere end du plejer. Det er gavnligt på mange planer. Hele dit nervesystem falder til ro, åndedrættet bliver dybere og roligere. Dit blodtryk falder og du vil højst sandsynlig nå det samme i løbet af din dag, og samtidig være tilstede i det du foretager dig.
Her får du nogle tips til, hvordan og hvornår du kan bevæge dig langsommere.
– Når du spiser din mad, tyg den flere gange end du plejer.
– Giv dig tid til at smage på maden du spiser i stedet for at sluge den.
– Smag på det du drikker. Måske finder du ud af, at du faktisk ikke bryder dig om det, og det er mere af vane at du drikker det.
– Tal langsommere.
– Gå en tur i langsom tempo.
– Sæt tempoet ned når du bevæger dig rundt på din arbejdsplads.
– Sæt dig et øjeblik og stirre ud i luften, lad dit blik hvile blødt og ufokuseret, og lad dine tanker vandre.
Jeg ønsker dig en dejlig og let dag!