Lyserød Lørdag 2017 | Workshop | Kræftens Bekæmpelse

OBS! Har været afholdt!
I 2017, afholdt jeg en Forkælelses workshop for kvinder, til fordel for “STØT BRYSTERNE”

Varenummer (SKU): 01-2017 Kategorier: ,

Beskrivelse

OBS! Har været afholdt

Lyserød forkælelses lørdag
Workshop i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse

Tusinde tak til dig, som var med til at gøre Lyserød Forkælelses Workshop for Kvinder 2017, til en fantastisk, hjertevarm og meget hyggelig eftermiddag!

“Første år 2015, var en kæmpe succes! Rigtig mange skønne kvinder valgte at bruge 3 timer på sig selv og samtidig støttede de et godt formål!

“Sidste år 2016, var også en stor succes! Denne gang med foredrag om “Fokus på Glæde i hverdagen”.

Igen i år 2017, afholder jeg en FORKÆLELSES WORKSHOP for kvinder, til fordel for “STØT BRYSTERNE” i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Igen i år lægger Søhuset deres smukke omgivelser til og forkæler os med god kaffe, te og vand.

I år er et særligt år – i år er det 10 års jubilæum for STØT BRYSTERNE. Derfor bliver denne dag også særlig!

Brug 3 timer lørdag d. 7. oktober på dig selv, hvor det kun handler om dig. Denne workshop er en god mulighed for at investere tid i dig selv, blive fyldt op med godhed, overskud, glæde og positiv energi – samtidig støtter du et godt og vigtigt formål!

Fokus på dagen er; vigtigheden i at være nærværende og god ved dig selv, og prioritere pauser ind i din hverdag. Sæt tid af til nydelse, kast “Burde” og “Skulle” væk, og sæt dig selv øverst på dagsordenen! Når du sørger for, at du har det godt – smitter det positivt af på dine omgivelser. Når du sørger for, at tage pauser og tid til dig – så booster du dit immunsystem, dine celler vil juble, dit hjerte vil boble af glæde og du opnår mere juicyness i din krop!

Fra Lyserød Lørdag d. 3.10.15

DET PRAKTISKE

Medbring behageligt tøj du kan bevæge dig i, et liggeunderlag, tæppe og en ekstra trøje.
Meld dig og din veninde, mor, datter, søster, svigerinde eller kollega til snarest muligt, og lad os mødes omkring et godt formål!

Dato: Lørdag d. 7.oktober
Tidspunkt: Kl. 14.00 – 17.00
Pris: 250,- kr. pr. person, hvor 230,- kr. går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse og de resterende 20,- kr. går til materialeomkostninger.

Sted:
Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm
Igen i år lægger Søhuset deres skønne lokaler til.

Du får:
En hyggelig eftermiddag med tid til dig. Du bliver forkælet med hjertevarm undervisning (afspænding og slowyoga) og kropsscanning – bevægelse på flere planer. Det kræver ingen kendskab til afspænding og yoga – du bliver blidt guidet igennem

Du får også:
Rabat v/tilmelding på dagen, til et af mine udvalgte undervisningshold.
Du får mulighed for at byde på fine og særlige sponsorgaver ved aktion, hvor højest bydende beløb går direkte til Støt Brysterne. Samt fine sponsorpræmier.

Og du får:
The, kaffe og vand, sponsoreret af Søhuset, samt lækre snacks, sponsoreret af Chef@home v/Frederik Sundberg.
Læs mere: https://www.chefhome.dk

Tilmelding nødvendig Til Bettina Østerby på kontakt@bettinaoesterby.dk
Betaling: Konto nr.: 2229 0715436205 / MobilePay 26 81 49 06

Har du ikke mulighed for at deltage, er du hjertelig velkommen til at indbetale et bidrag alligevel. Du kan vælge at være anonym eller få dit navn på sponsortavlen på dagen.

Tilmeldings- og betalingsfrist: d. 2. oktober 2017
Husk at skrive d. 7.10. samt dit navn på betalingen

HJERTEVARME HILSNER FRA BETTINA ØSTERBY

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Lyserød Lørdag 2017 | Workshop | Kræftens Bekæmpelse”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *