En-til-en online session | Guidet Afspænding

100,00 DKK

NYT – Guidet afspænding – online en-til-en session. 1.session gratis

 

50 på lager

Varenummer (SKU): 09-2020 Kategorier: , , Tags: ,

Beskrivelse

En-til-en session, online guidet afspænding

Når kroppen falder til ro, følger sindet med

 

Hvordan virker en guidet afspænding mod stress, overbelastning, tankemylder og/eller indre uro?

Afspænding har stor og positiv effekt på dit indre og på din krop. Når du er stresset, spænder du automatisk mere op i dine muskler, fordi hele din krop og dit system er i en tilstand af alarm-beredskab. Er det over en længere periode, vil dine muskler ikke naturligt give efter af sig selv, og vil have en tendens til at blive i den spændte tilstand. Hvis det er i kortere perioder du oplever dig stresset, er det muligt at kroppen, hvis du er opmærksom og giver den tid, vil slippe spændingerne.

Spændinger i kroppen er bestemt ok og fint at have. Det er uhensigtsmæssigt, hvis spændingerne bliver hængende over længere tid, så det på et tidspunkt bliver din oplevelse af den nye normale kropstilstand.

Afspænding hjælper dig til at mærke kroppen tydeligere og mere nuanceret, så du bedre kan mærke din krops små tegn på at der er noget der kræver din opmærksomhed og trænger til justering.

En guidet afspænding er en vej henimod at sænke stress niveauet i din krop, og få mere ro på tankerne. Når du, mere kontinuerligt bruger en guidet afspænding, aktiverer du den del af dit nervesystem (det parasympatiske), som bl.a. er med til at udskille stresshormoner fra kroppen. Du opnår større balance i dit nervesystem ved afspænding, og generelt bedre velvære. Dit blodtryk stabiliseres, dit immunforsvar styrkes, dit åndedræt bliver naturligt dybere og giver derved bedre iltning til dine organer, muskler og kroppen generel. En guidet afspænding giver dig et større overskud og mulighed for at vise dig selv mere venlighed og styrker din evne til at udvise større empati overfor dig selv og dine omgivelser.

Måske en nødvendig pause – for dig.

Hav tålmodighed med dig selv, hvis du vælger selv at gå i gang og hvis det er første gang du prøver. Det kan være rigtigt godt at starte med en guidet afspænding, hvor du lytter og bliver holdt i hånden hele vejen.

Der kan opstå mange forskellige sansninger og følelser undervejs både i starten og også når du er trænet. Øvelsen ligger i at lade sansninger, tanker og eventuelle følelser være. Undgå at agere på dem, holde fast i dem og forsøge at løse dem. Observere dem og lad dem være.

Hvad er de bedste rammer for en guidet afspænding?

Det er vigtigt at du vælger et rart sted, forholdsvis roligt uden forstyrrelser fra omgivelser eller mobiltelefonen, hvor du lægger dig godt tilrette. Sørg for at du støtter din krop med puder hvor der brug for støtte. Det kan være ved knæhaserne, armene, dit hoved. Du kan lægge en øjenpude eller tørklæde over øjnene, hvis der er meget lyst der hvor du ligger, og du ønsker mere mørke. Det er godt at have et tæppe over dig, da kropstemperaturen falder når du arbejder med afspænding. Bliver du kold i kroppen spænder du op i musklerne.

I denne online en-til-en session med guidet afspænding, er der mulighed for at få ekstra fokus på særlige områder, som du har behov for. Det kan være du har brug for ekstra opmærksomhed på åndedrættet, lænden, på mere stilhed eller noget helt andet.

Hvad koster det?
Den første session er gratis, de efterfølgende koster 100,- kr. pr. session. En session er på 45 min. og foregår hos dig privat online via Skype.

Hvordan booker jeg en tid?

Du kan vælge at skrive til mig på kontakt@bettinaoesterby.dk, om, hvornår på dagen der passer dig bedst. Så vender jeg tilbage med svar så hurtigt som muligt. Du kan også bestille en session via hjemmesiden her og skrive i “Bemærkninger” hvad tid du kunne tænke dig, og så vender jeg tilbage med svar hurtigst muligt.

Hvilket tidspunkt på dagen, kan jeg booke?

Du har mulighed for at book en tid mandag til fredag mellem kl. 08.00 – 16.00. Passer det dårligt ift. dine arbejdstider, familie eller andet, så send mig en mail, om dit ønske, så ser vi om vi kan finde et tidspunkt der passer os begge.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “En-til-en online session | Guidet Afspænding”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *