Mennesker har mediteret i mere end 2500 år, fordi meditation har forbløffende indvirkning på hjernen og dens funktioner. Meditation udvikler vores personlighed, er med til at danne bro til vores sjæl og hjælper os med at reducere stress og angst.
Meditation er ikke en teknik til korte trip ind i sjælen. Meditation opbygger evner til håndtere og at være i hverdagen. Meditation er ikke en ”timeout”, ikke en kort afkobling fra hverdagens travlhed, det er en måde at være i livet på.
Der findes meditation under bevægelse, som Yoga, Qi gong eller Tai Chi. Der er også meditation i fysisk ro. Dog er opmærksomhed et helt centralt punkt i de fleste former for meditationspraksis. Opmærksomheden kan være rettet på åndedrættet, mod processer i kroppen, mod et bestemt ord eller sætning (mantra) og det der er lige nu.
Derved beroliges tankerne, kroppen afspændes, og i nogle former kan den mediterende vælge at lukke den ydre verden ude.
Ved dagligt at praktisere meditation, styrker du din intuition, din mavefornemmelse – og den bliver tydeligere for dig. Din medfølelse for andre mennesker bliver tydeligere, du udvikler et større overblik og bliver bedre til at forstå sammenhænge – både i og udenfor meditationen.
Efter nogle uger, hvor du dagligt har praktiseret opmærksomhed på det der er, uden at skulle gøre noget – kan du opleve mindre tankemylder, mindre stressreaktioner og immunforsvaret væsentligt forbedret.
Meditation opfattes, i den vestlige verden som regel, som en forbedret afspændingsteknik, og praktiseres ofte som sådan.
Ifølge Richard Davidson (professor i psykologi og psykiatri ved Wisconsin-Madison University. Derud over er han også grundlægger og formand for The Center for Investigating Healthy Minds at the Waisman Center.) er forandringerne i hjernen hos mediterende mennesker mest funktionelle. Det er ikke så meget hjernens fysiske struktur, der ændrer sig, det er måden den fungere på.
De funktionelle forandringer finder sted i de kredsløb, der styrer vores koncentration og følelser. En stor del af kredsløbene mødes i den forreste del af hjernen – nærmere bestemt det præfrontale cortex, som også er kendt som pandelapperne.
Richard Davidsons forskning viser en markant styrkelse af aktiviteten i netop den del af hjernen hos mennesker, som udøver meditation og yoga.
Målet med meditation er at være lige nu, en positiv forandring af krop, sind og sjæl. Den mediterende ser på verden med sindsro og ligevægt.
Fordele ved Meditation:
Øger blodgennemstrømningen i kroppen og sænker pulsen
Reducerer smerte og stress
Forbedrer kroppens immunsystem
Mindsker følelsen af anspændthed, vrede og forvirring
Nedsætter risiko for depression
Giver ro og fred, og skaber balance
Styrker hjertet
Dæmper tankemylder
Giver energi
Du kan vælge, i sammenhæng med at du mediterer –
For eksempel om morgenen, så efterfølgende at tænke på, eller skrive ned i en bog, alt det du er taknemmelig for den dag, den uge, måned eller i dit liv generelt.
Ud over at det er en meget skøn handling, er det også en direkte adgang til din hjerteenergi. Det vil sige, at du åbner i dit hjerte når du fokusere på alt det du er taknemmelig for i dit liv. Når du er åben i dit hjerte, kan du opleve en tydeligere fornemmelse af hvad du vil, hvad du har lyst til, hvor du vil hen, og opleve at stå op for dig selv i livet generelt!
God fornøjelse med at være!