Tror du på at der er en øvre grænse for, hvor meget godhed der er til dig i livet?
Kender du den overbevisning om, at der ikke er nok til alle, hvis du nu har fået en masse skønt i dit liv?
Eller måske har du det sådan –
For meget af det gode – kan være svært at tage imod og rumme.
Kender du det, at en af dine veninder eller kollegaer, roser dig for noget godt du har gjort – og du hurtigt roser tilbage til vedkommende?
Det kan være svært at tage imod det positive andre kommer med. Mange af os, har svært ved at tage godhed til os, nydelsesfuldt og helt åbent.
Kender du tanker som, eller måske har du hørt det fra dine omgivelser:
“Nu er det gået godt i langt tid – det slutter nok snart – det der gode der sker i mit liv!
eller
“Det kan jo ikke blive ved at gå godt!”
eller
“Man kan da ikke være så glad hele tiden!”
eller
“Du skal yde før du kan nyde” og “Det skal gøre ondt før det gør godt”.
Jeg tror det er det gamle paradigme, som mange af os er opdraget med, og stadig lever efter.
Hvilke regler og overbevisninger lever du efter?
Hvad hvis nu det er:
“Nu er det gået godt i langt tid – det bliver det ved med!” Og det kan jeg godt rumme!
eller
“Det kan sagtens fortsætte med at gå godt!” Og det kan jeg også godt rumme!
eller
“Det er ok at være glad!” Og det har jeg det fint med!
eller
“Du skal nyde før du yder” og “Det skal føles godt hele tiden!” Og det har jeg ret til og kan også godt rumme!
Og det her, det nye paradigme!
Der hvor jeg suger godhed til mig, uden at overveje om der er nok – er når jeg bevæger mig rundt i naturen!
Naturen giver så meget skønt, lige til at plukke og tage til sig. Også i overført betydning.
Når jeg i løbet af en arbejdsdag, har mulighed for at bevæge mig udenfor, enten ifm. arbejde, eller bare for at gå en tur. Så føler jeg mig så taknemmelig og glad i mine celler.
Jeg oplever et energiskifte, mit humør bliver bedre og jeg føler mig lettere.
For et par uger siden, havde jeg en del klienter efter hinanden, og jeg følte mig en smule drænet for energi. Jeg spurgte min mand om et stort kram, et af de der kram, som bare varer en evighed. Der hvor der ikke gives slip fra krammerens side, hvor du blidt kan læne dig ind i krammet og falde hen.
Der var ikke noget min mand hellere ville ;O) Som sagt, så gjort!
Jeg bad ham også om at kysse mig inderligt – som spurgt, så gjort!
Alt det, uden at skulle noget som helst videre – men blot mærke hvordan hele min krop og mine celler blev fyldt op med oxytocin, fornyet energi og overskud.
Wahuu, så var jeg klar til at arbejde videre den dag!
