Det bedste du kan gøre for dig selv, for dit helbred og dannelse af dig selv – og for ikke at miste dig selv, det er så enkelt, så simpelt og ukompliceret – og dog så svært for rigtig mange mennesker. Det er i den grad underkendt, og så vigtigt! Du bliver klogere, sundere, husker bedre, og din krop vil elske dig for det!

Tag pauser i din hverdag!

Ja, det har vi hørt så mange gange før, bla, bla, bla. Jeg tager pauser i min hverdag, og lige meget gør det!

Jeg taler om de pauserum, hvor du, for et øjeblik tillader dig selv at glemme tid og sted. Det eneste du skal forholde dig til er, at trække dit vejr, se dig omkring, sanse sanse sanse. De pauser, hvor du har tid til at reflektere og summe over dit liv, handlinger, overvejelser generelt og hvad der er meningsfyldt for dig. Hvor du har tid til at fordøje, lade dine tanker svæve forbi uden at tage fat i dem og læne dig tilbage og give plads til at drømme for et øjeblik.

Lige præcis i de pauser bliver du klogere på hvem du selv er og hvor du er på vej hen. Du får mulighed for at beregne ny rute, hvis det er det, du har brug for. Det er i de pauser, at du får tid til at mærke, hvad der giver mening for dig, måske mærke hvad din passion i livet er. Hvor dit åndedræt naturligt bliver dybere og hvor evnen til at se klart, finder sted.

Pauserne inviterer dig til at være lige nu, og lade stilheden forplante sig i dine celler.

Vi har mistet respekten for livets pauserum.Vi har mister os selv, undervejs.
Hver gang du springer en pause over, mister du et vigtigt møde med dig selv. Et møde, hvor du har mulighed for at danne dig, som menneske, som kvinde. Et vigtigt møde, hvor du fjerner dig fra gøren, til at være lige nu.

Når du hele tiden skynder dig, og lader dig smitte af andres hæsblæsende tempo, mister du evnen til at se klart og mister dig selv, lidt efter lidt.
Livet leves bedst og nærværende, med velplacerede pauserum.

Jeg har i mange år forvekslet det at have travlt med at være betydningsfuld. Hele tiden at være i gang og have travlt, gav mig følelsen af, at det jeg var i gang med, var meget vigtigt. Jeg er opdraget med at være i gang hele tiden, ikke at holde pause. Min mor, havde en travl energi, havde ikke tid til at sidde i ro, eller at være nærværende. Hun sad altid ude på stolesædet, lige klar til at rejse sig og bevæge sig videre til det næste.

Vi halser afsted i høj fart, glemmer det nære, holder ikke pauserne, bilder os selv ind at vi har ikke tid. Hvorfor skrue tempoet op? For hvis skyld? Først når vi bliver vippet ud af kurs i livet, vågner vi op og ser, hvad det er vi er gået glip af, har risiko for at miste, at vi stopper op og trækker livet til os.

NYHEDSBREV

Nul spam, kun gode nyheder 

Bekræft din tilmelding ved at klikke på linket i den mail, der ligger i din inbox