Alder, er en af de ting, jeg kludrer lidt rundt i!
Hver gang jeg har stået i en situation, hvor jeg skulle oplyse min alder, har jeg lige skulle bruge et øjeblik på at tænke mig om.
Hvor gammel er det nu jeg er?
Ej altså, ved jeg ikke det? Har jeg ikke styr på min egen alder??? Du godeste!!!
Der er flere situationer, hvor jeg må spørge Henrik, “hvor gammel er det nu jeg er”? Nogle gange må han også fortælle mig, at han altså er 2 år yngre end det jeg har sagt! Jeg har efterhånden vænnet mig til, at sådan er det bare.
For mig, er det uvæsentligt hvad alder, de mennesker jeg møder, har. Det der er interessant for mig, er mødet med det menneske, hvilket livssyn, tanker og hvad vedkommende brænder for.
Din hjerne bliver ved med at producere nye celler livet igennem. Der er en kulturel overbevisning i vores samfund om, at med tiden, med alderen, bliver der færre celler.
Ligesom du går i træningscenter, til yoga, løber, svømmer og andet for at holde din krop fit og sund. Er det ligeså vigtigt at træne din hjerne og mentale tilstand, så den også holdes frisk, skarp og sund.
Så selvom din fødselsattest siger du er 57, 65 eller 72 år, skal du ikke opgive det du synes er sjovt eller eventuelle drømme du har.
Det er så uendeligt ligegyldigt for mig, hvad din dåbsattest siger. Det er indstillingen til livet, til det du sender ud, det du synes der er værd at tale om og lægge mærke til, på din vej gennem dette liv – der er vigtigt – for mig.
Det er essensen i det menneske jeg møder, om du er en kvinde på 75 år, eller på 24 år.
Hvis du hele tiden fortæller dig selv, og andre omkring dig, at “jeg er også blevet gammel, nu er jeg nået dertil hvor jeg ikke kan gøre / sæt selv ind /, jeg må hellere lade være med / sæt selv ind / jeg er jo over 50, 60, 70, 80 år, så kan jeg ikke mere / sæt selv ind /”.
Det er da ærgerligt at begrænse dig selv, i noget du synes er sjovt, spændende eller har lyst til, blot på grund af et tal.
Jeg er ikke ked af min alder og jeg er ikke bange for at blive gammel. Jeg nyder mit liv, og hver fase, i mit liv.
Hvad betyder alderen?
Hvad kan vi bruge den til i forhold til mødet med et andet menneske?
Lad være med at identificere dig med din fødselsattest, nyd at du er her og lev mens du er her.
Der er mange steder og situationer, i vores kultur, hvor du bliver dømt ude, nærmest mister værdi som menneske, når du når en vis alder, og det synes jeg ikke er i orden.
Christiane Northrup M.D., en amerikansk læge, siger:
“Her får du et tip, til at holde din hjerne frisk og skarp.
Du skal stoppe med at sige hvor gammel du er. Din hjerne ved det faktisk ikke, så det skal du fortælle den.
Da jeg studerede, fik vi at vide at hjernen når sit højeste i alderen 25 år. Derfra går det så ned af bakke.
Heldigvis har videnskaben fundet ud af en masse ting, bla. at vi hele livet igennem får tilført nye celler.
Undgå at sige, det er for sent at blive forelsket, i min alder kan jeg ikke lære nye ting, tage ud og rejse alene, tage en uddannelse, gå sådan klædt osv.
Så mit nr. 1 tip til dig er, din hjerne behøver ikke at vide hvor gammel du er!
Omgivelserne skal nok fortælle dig det. Og der er tidspunkter, hvor det er nødvendigt at fortælle. Der er ingen grund til hele tiden at minde dig selv om det.
Du behøver ikke at være fanget af din kronologiske alder. Tillad dig at være din biologiske alder, og vælg at den er lav, for eksempel 35 – 40 år.”
Så – hvor gammel er du?
