…med at leve dit liv i slowmotion, og have tøffetid bare en gang imellem?

Jeg har lige haft en weekend, hvor jeg måtte sætte tempoet i slowmotion.

Den sidste måned har jeg haft mange forskelligartet opgaver, hvor jeg skulle “være på” og udadvendt.
Det kom bag på mig, hvordan jeg efterfølgende havde det, da jeg nåede til min weekend. Jeg havde planlagt at få ordnet nogle forskellige ting, og skulle også forberede mig til min arbejdsuge efter weekenden.

Jeg vågnede søndag morgen med en klar fornemmelse i min krop, af at jeg skulle være helt slow i mit tempo. Det var svært for mig at lytte til i første omgang, faktisk kunne jeg ikke helt lytte til det.

Hen af formiddagen, måtte jeg overgive mig til at følge mit inderste behov. Jeg var nødt at lytte til min krop og følge den længsel, som var blevet til en knude i mit mellemgulv.
Da min mand flere gange havde spurgt mig: “Hvad vil der ske, hvis du slappede af og holdt fri i dag?”

Det ville der jo ikke ske noget ved.
Og dog…

For samtidig mærkede jeg en bittelille følelse af, at jeg var i gang med at gøre noget forbudt, hvis jeg bare skulle lave ingenting – og så EN HEL DAG!
Jeg fik tanker, som “Er jeg så ikke bare doven?” “Er det ikke spild af tid?” “Hvis jeg får lavet det her nu, så kan jeg slappe af i morgen”.

Mit indre bæst støjede og rumsterede!
På en gang registrerede jeg denne dybe længsel efter at puppe mig og ikke skulle forholde mig til noget som helst (måske lidt doven-tv, og hvad for noget te jeg ville drikke) og så den larmende impuls til at GØRE NOGET – FÅ NOGET UDRETTET på denne søndag!

Jeg valgte at følge mit behov…
Så snart jeg havde taget beslutningen om at gå i slowtempo og bare tøffe rundt, mærkede jeg knuden i mit mellemgulv, som jeg havde haft hele formiddagen, opløse sig.
Det blev en dejlig søndag, hvor jeg fulgte mit hjertes lyst, fik genopladet mine batterier, og havde tøffetid med min mand. Jeg fik skabt plads og tid til mig, jeg lyttede og fulgte mit inderste behov om at være tilbagetrukket, helt og aldeles.
Jeg fik passede godt på mig selv, nød at have puppe- og tøffetid, og var klar til at starte en ny uge mandag.

Vi har vænnet os til i vores samfund, at vi skal præstere det hele på den halve tid, være blæksprutter og multitaske, samtidig med at vi er færre hænder til det samme arbejde.

Når du vælger at gå i slowtempo – så skaber du pladsen til at din kreativitet kan folde sig ud, ideerne kan lande, dine behov træder frem, kontakten til dit hjerte – din inderste kerne bliver mere klar for dig, du vil mærke din ressourcer og styrke til at være den skønne og særlige kvinde du er!

I dag ønsker rigtig mange menneske, mere tid og fritid frem for mere i løn.

Jeg er flere gange faldet over begrebet “Tøffetid”, senest i onsdag igen.
Det er noget som bliver praktiseret i nogle vuggestuer og hos enkelte dagplejer herhjemme.

Jeg kan rigtig godt lide det udtryk, det giver mig et klart billede af, at det går langsomt, ingen hastværk, blot være. Faktisk mærker jeg også fornemmelsen i min krop. Det skal vi tage til os og indføre for voksne også.
Jeg startede i sidste weekend og har tænkt mig at fortsætte med at tage tøffetid, ind i mellem.
Vil du være med til at få indført TØFFETID for voksne?

I dare you
Jeg udfordrer dig til mindst én gang om ugen, du bestemmer selv hvornår, at tage tøffetid i mindst to timer – gerne længere.
Jeg vil nyde at høre fra dig, om det er lykkes dig at tage tøffetid og hvordan det er for dig – send mig gerne et par linier.

Jeg vil lige minde dig om mit foredrag “Derfor skal du stoppe med at multitaske” på næste mandag d. 2. maj kl. 19.00 – 20.30 og det er gratis! Tilmelding er nødvendig, send mig en mail på kontakt@bettinaoesterby.dk.

 

NYHEDSBREV

Nul spam, kun gode nyheder 

Bekræft din tilmelding ved at klikke på linket i den mail, der ligger i din inbox